10 romantiske bøger til Valentines Day! Læg en kommentar

Valentines Day: for nogle en dag fyldt med roser, chokolade, kærlighed og samvær. For andre en dag, der bare skal overståes. Uanset hvad, så elsker de fleste af os en god kærlighedsroman, og derfor har vi selvfølgelig fundet 10 romantiske bøger frem til jer, der måske kan inspirere jer til at dykke ned i en stor romance, du ikke har læst før, eller genopdage klassikere.

“I wish I knew how to quit you.”
Annie Proulx – Brokeback Mountain

Årh, av mit hjerte. Har I læst Brokeback Mountain? I Annie Proulx kritikerroste samling findes fortællingen bag den prisbelønnede storfilm Brokeback Mountain. Heath Ledger og Jake Gyllanhaal gør det så eminent i filmen, hvor de portrætterer de to cowboys Ennis del Mar og Jack Twist, to unge mænd som skal passe en flok får sammen på Brokeback Mountain i 1963. Under arbejdet forelsker de sig, og indleder et seksuelt forhold, bliver skilt ad, men hele tiden søger hinanden igen, selvom de aldrig rigtig kan få hinanden. del Mar er plaget af minder fra sin barndom om en mand som blev dræbt, fordi man troede han var homoseksuel, og alle odds er imod de to elskende.

Læs mere om bogen her

“Det er, som om de to har udviklet deres eget sprog, der væver den sammen, men samtidig mærker hun al styrke forlade hendes krop ved tanken om, hvor brutalt utilstrækkeligt det er“.
Jesper Wung-Sung – En anden gren

Læs mere om bogen her

“So this is it. You are scored on my heart, Clark. You were from the first day you walked in, with your ridiculous clothes and your bad jokes and your complete inability to ever hide a single thing you felt.”
JoJo Moyes – Stadig mig

JoJo Moyes prisbelønnede bog Mig før dig om den søde og lidt kiksede Lou der skal passe den velhavende Will, som er lam fra halsen og ned, tog læsere med storm. Så kom filmen, og bagefter kom de to fortsættelser. En hjerteskærende fortælling, der i smukkeste form viser, hvordan mennesker forelsker sig, uanset omstændighederne. Stadig mig, den nyeste del i fortællingen om Lou er netop udkommet og skulle ifølge de første læsere være umulig at ligge fra sig.

Læs mere om bogen her

“Bridget: What if it’s not yours? Mark: Then I’ll love him anyway. Just as I love you. Just the way you were, the way you are, the way you always will be.”
Helen Fielding – Bridget Jones’ Baby

Hvem elsker ikke den charmerende Mr. Darcy og selvironiske Bridget Jones? Sidste år vendte de tilbage på filmlærredet i den tredje Bridget Jones-film, og fans kunne igen glæde sig over at se de to genforenes. Dog ikke uden problemer. Det er vel Bridget Jones. Denne gang er Bridget nemlig blevet gravid, men hun ved ikke, hvem faren er. Den nye, spændende millionær Jack eller den evige flamme Mr. Darcy?

Læs mere om bogen her


“We learned we wanted too much. We could only give from the perspective of who we were and what we had. Apart, we were able to see with even greater clarity that we didn’t want to be without each other.”
Patti Smith – Just kids

Tyve år gammel stiger Patti af bussen i New York. I håb om husly banker hun kort efter på hos venner i Brooklyn, de er flyttet, men inde i lejligheden ligger en ung fyr og sover, i bar overkrop og med perlekæder om halsen. Patti har mødt Robert. Lykketræf eller skæbne? Deres livstråde snor sig fra da af i et uløseligt spind, som kærester og siden soulmates. Har I læst Just Kids? Det er en fuldstændig fænomenal skildring af kærlighed, kunst og ikke mindst New York med alt hvad byen indebærer.

Læs mere om bogen her

“Anastasia, I’ve told you There’s something about you. I can’t leave you alone. I’m like a moth to a flame.”
E.L. James – I mørket

Der skete virkelig noget i bogverdenen, da E. L. James’ erotiske trilogi Fifty Shades om den ekcentriske og sexede milliardær Christian Grey og den uskyldige litteraturstuderende Anastacia Steele så dagens lys. Efterfølgende kom filmatiseringerne, hvoraf den nyeste film har præmiere her i februar. Selvom der er delte meninger om de litterære kvaliteter i bøgerne, så kan man ikke ignorere, at bøgerne har solgt i millon eksemplarer verden over, og at fans elsker den intense kærlighedshistorie om Christian og Ana. Den danske oversættelse af Greys version af bind to I mørket er netop udkommet, lige i tid til at genlæse inden man ser sidste film.

Læs mere om bogen her


“You are my courage, as I am your conscience,” he whispered. “You are my heart—and I your compassion. We are neither of us whole, alone. Do ye not know that, Sassenach?”
Diana Gabaldon – Trommer i det fjerne

Den ultimative kærlighedshistorie om de to elskende: den tidsrejsende læge Claire Fraser og hendes skotske højlænder fra 1700-tallet fortsætter. Diana Gabaldons mega bestseller serie Outlander fortsætter, også som tv-serie, og i januar udkom den danske oversættelse af fjerde bind om Jamie og Claire: Trommer i det fjerne. Efter et skibbrud er de havnet i de amerikanske kolonier og står nu over for et svært valg: Enten må de vende tilbage til et forarmet Skotland plaget af fattigdom og nød, eller også må de vove at begynde et nyt liv i Den Nye Verden, skønt Claire ved, at Den Amerikanske Revolution lurer i horisonten. Og i fremtidens 1968 Bosten lever deres datter Brianna, der finder et rystende avisudklip, der tvinger hende til at forsøge at redde sine forældre. Den mor hun har mistet, og faren hun aldrig har mødt.

Læs mere om bogen her

“You pierce my soul. I am half agony, half hope…I have loved none but you.”
Jane Austen – Overtalelse

Jane Austen er jo en klassiker, når det kommer til store romantiske kærlighedsromaner, og selvom det nok er Stolthed og fordom, der har fået mest opmærksomhed, så er der meget elskelige karakterer i hendes andre værker, som fx 19-årige Anne Elliot og den fattige men ambitiøse søofficer, Frederick Wentworth. I 2017 udkom Lindhardt og Ringhofs nye udgave af bogen Persuasion, der på dansk har fået titlen Overtalelse. En virkelig smuk bog med smukt indhold.

Læs mere om bogen her


“You can’t leave yet. I’m not finished falling in love with you.” 

Colleen Hover – 9. november

9. november er en rørende og romantisk fortælling om at finde kærligheden og komme overens med de ar, livet giver, af forfatteren til Forbandede kærlighed, Måske en dag og Det ender med os. Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet?

Læs mere om bogen

“I’ll go, if that’s what you want … But we’re not done, Ella. Not by a long shot.”
Erin Watt – Askeprinsen

Reed Royal har alt – udseende, status og penge. Pigerne på hans skole drømmer om at date ham, alle fyrene vil være ham, men ingen andre end hans familie, har før rigtig betydet noget for Reed. Det var indtil at Ella Harper kom ind i hans liv. Anden del af den populære Royals-serie er udkommet på dansk, og ifølge anmelderne er kærligheden og konflikterne ligeså intens som i forgængeren Papirprinsessen.

Læs mere om bogen her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *