At læse det samme som mor Læg en kommentar

Dagens gæsteblogindlæg er skrevet af Irene Elisabeth Jensen

Jeg er vokset op i en familie, der læser meget. Lige fra jeg var helt lille er der blevet læst højt for mig. Noget af det første jeg kan huske der blev læst, var Det lille hus på prærien. Den har min mor godt nok læst for mig mange gange, særligt de første to bind. Også serien om Tutti af Flemming Sørensen står som noget af det, jeg husker bedst. Min kærlighed til bøger startede således tidligt, og den er stadigvæk rigtig stor. At forsvinde ind i en bog – der findes da ikke meget, der er bedre end det.

Det er min mor, der har læst mest for mig, for det var hende, der var hjemme ved mig. Derfor er det også hendes valg af bøger, der har præget mig mest. Det er der vel for så vidt intet mærkeligt i. Efterhånden som man bliver ældre, vil man bare gerne løsrive sig fra sine forældre og gå nogle helt nye veje. Og det gælder også mht. litteraturen. Jeg gad ikke læse de samme bøger, som jeg kunne se min mor var glad for. Jeg havde brug for at finde noget helt andet. Nu sidder jeg så her og kan konstatere, at æblet måske ikke faldt helt så langt fra stammen alligevel.

Jeg har nemlig lige læst Hanne-Vibeke Holsts nye bog, Som pesten. Tidligere har jeg læst både Louise- og Terese-trilogien af samme forfatter. Louises liv læste jeg om da jeg var ganske ung, omkring de 18 år, og Terese var en del af mit liv omkring de 20. Nu, hvor jeg kan tilføje endnu en HVH titel til repertoiret, må jeg efterhånden også indse, at jeg er begyndt at læse det samme som min mor. HVH har for mig altid stået som ”en af de forfattere, min mor læser.” Nu er jeg blevet min mor. HVH er blevet en af de forfattere, jeg læser. Måske var løsrivelsesprocessen alligevel ikke helt det, jeg havde regnet med og håbet på. Jeg søgte efter noget nyt og andet, men når jeg kigger tilbage, så er meget af det, jeg nu har interesse for, noget af det samme min mor har læst.

Det er egentlig lidt underligt, at man pludselig er blevet så voksen, at man læser de forfattere, man kan huske ens mor har siddet og læst. I det mindste er jeg ikke alene. Mange af de forfattere, jeg altid har tænkt på som nogle min mor og hendes generation læser, ser jeg efterhånden mange yngre læse: HVH, Nora Roberts og Danielle Steel er efterhånden alle i høj kurs hos de yngre læsere, også fordi de henvender sig til en ret bred målgruppe. Eller er det fordi, vi ynder at se tilbage og læse det, vi kan huske vores forældre have læst? Hvilken vej går det mon?

Nu sidder jeg så her og funderer lidt over, om jeg mon har arvet min mors læsepræferencer, eller om forfatterne er blevet bedre til at henvende sig til en bredere målgruppe. Kan jeg se frem til at læse de samme genrer og forfattere som min mor? Er det bare et tilfælde med HVH? Jeg tror, det er lidt en blanding. For selvom jeg læser noget af det, min mor også har læst, så breder jeg mig over flere genrer og forskellige typer af bøger. Min mor vil nok aldrig komme til at læse en sci-fi bog, med mindre jeg kommer og beder hende om det. Omvendt er hun glad for thrillere og tidligere læste hun mange kærlighedsromaner. Mine egne yndlingsgenrer? Thrillere og romances (med sci-fi på en tredjeplads – lidt anderledes er man vel).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *