Hvad kan børnelitteratur – for voksne Læg en kommentar

Dagens gæsteblogindlæg er skrevet af bibliotekar Kathrine Pachniuk

Der kommer et tidspunkt, hvor vi lægger børnebøgerne fra os og samler ungdomsbøgerne op. Så en dag – ofte er det ikke en skarp grænse – læser vi voksenlitteratur. Og hvis vi får børn i familien kommer der en dag, hvor vi samler børnebøgerne op igen og starter forfra med nye ører og øjne.

Men nogle af os læser stadig børnebøgerne, ikke (kun) for børnenes skyld eller fordi det er vores job, men for vores egen skyld. Man kan sige, at det er vores job, fordi vi elsker børnelitteratur, vi elsker ikke børnelitteratur fordi det er vores job.

Ikke alle børnebøger er fødte klassikere, men de der er har til gengæld ligeså høj litterær kvalitet som tilsvarende voksenlitteratur – måske ikke på samme måde, men ikke desto mindre samme kvalitet. Og selv de, der aldrig opnår klassikerstatus i offentligheden har som oftest noget at byde på for barnet – mange vil rynke på næsen af Frozen-bøger eller andre populærbøger, men de er alle en indgang til det at læse. Om det “bare” er den gode historie, det genkendelige i figurerne eller nogle gode illustrationer, som barnet tager med sig i tankerne helt ind i voksenlivet, skal ikke undervurderes. Det er ikke vigtigt, at børn læser “det rigtige”, mere at de læser.

Der er noget universelt i børnebøger, om det så er filosofien og eftertænksomheden i Peter Plys, venligheden og hjælpsomheden i Cirkeline eller Pippi Langstrømpes uafhængighed og styrke i at være anderledes. Og den ofte ukomplicerede måde det bliver præsenteret på er noget, som vi voksne også kan relatere til og tage med os i vores hverdag. At blive mindet om, at det er okay at være anderledes ,og at vi skal hjælpe hinanden noget mere er noget også voksne har brug for at få at vide engang imellem og selvom ‘vores’ bøger også gør det, så gør børnebøgerne det på en så uhøjtidelig og enkel måde, at det kan være ganske befriende. Hvor mange voksne ser man for eksempel ikke dele Peter Plys-citater på Facebook? Der er en umiddelbarhed over det, som tiltaler alle aldre.

Når man læser ens barndoms børnebøger som voksen, opdager man desuden nye dimensioner. Man løber stadig vildt med Ronja og Birk i Mattisskoven, men ens hjerte bløder også for Mattis og Lovis på en ny måde. Og den dobbelthed er gavnlig i forståelsen af børn. Ved at læse børnelitteratur bliver vi mindet om, hvordan det er at være barn. Det gør os mere rummelige som mennesker og især som forældre eller fagpersoner, der arbejder med børn. Det er det de dygtige børnebogsforfattere kan. For de er jo også voksne. Men de kan huske, hvordan er det er at være barn på godt og ondt. Den bedste børnelitteratur er ikke sukkersød eller bruger sin magt til at påvirke barnet til at tænke i en bestemt retning. De opfordrer slet og ret barnet til at tænke.

Så min oprfordring til dig er: Gå ned på biblioteket eller boghandleren, og find din gamle favorit fra barndommen og genlæs den. For din egen skyld. Ikke som et værk, der skal analyseres ellers findes symbolik i, men som den gode historie den er. Og hvis du ikke kan komme i tanker om en favorit fra barndommen, kan jeg anbefale de første fem bøger, der både kan og bør læses af mennesker i alle aldre:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *