Kaspar Colling Nielsens Danmark er en klam hånd på skulderen i mørket Læg en kommentar

Dagens gæsteblogindlæg er skrevet af cand.mag. Julie Fønskov

“Jeg havde egentlig slet ikke planlagt, at det skulle handle om jøder, der gemte sig i et numsehul. Det skete i det moment, jeg skrev.”

For 200 år siden blev det besluttet, at der skulle bygges et enormt, kunstigt bjerg på Avedøre Holme. Det kostede omkring 600 milliarder og forandrede drastisk klima, dyre-, plante- og menneskeliv. Dét er Mount København.

Finanskrisen sluttede i øvrigt aldrig. Kniben tog faktisk til, indtil befolkningen gjorde opstand, og væbnede oprørere jagtede de ansvarlige politikere og bankfolk. Halshugninger foregik på åben gade foran hujende publikummer. Dét blev Den danske borgerkrig 2018-24.

I Kaspar Colling Nielsens romaner er koncepterne altid skarpe; samfundskritikken svær at overse. Hans virkeligheder er kontrafaktiske. Han introducerer nært beslægtede versioner af vores virkelighed, som dog alligevel har udviklet sig til markant anderledes, ekstreme verdener fra den vi kender og lever i. Og så leger han med form og genrer, så det er til at blive rundtosset. Lad os zoome ind på nogle eksempler, skal vi?

Mount København er et miskmask af små fortællinger fra alle kanter af det famøse bjerg. Hver fortælling indledes med en nøgtern beskrivelse af, hvordan bjerget konkret forandrede levemulighederne for bestemte befolkningsgrupper. En af mine personlige favoritter, Opgangen, fortæller om en beboelsesejendom på bjerget, som blev den mest attraktive i hele København af en helt usædvanlig årsag.

Det var opgangen i ejendommen, der gjorde lejlighederne eftertragtede hos overklassen. Den var nemlig bygget som en tro kopi af en virkelig opgang i et almennyttigt boligbyggeri i Esbjerg. I det vestjyske blev den oprindelige opgang udsat for hærværk, kanonslag og graffiti, og hver gang noget skete i den virkelige opgang, blev det nøjagtigt kopieret i den trygge, nyopførte opgang på Mount København. Så kunne beboerne muntre sig med at se på.

Helt spændende blev det, da der pludselig lå en blodpøl efter en skudepisode, og beboerne gik i gang med det store detektivarbejde, “kun afbrudt af en kort pause, hvor undersøgerne spiste ost og drak vin”. Det viste sig, at mysteriet også blot var en rekonstruktion af et faktisk gerningssted i Esbjerg, så beboerne ikke behøvede at frygte konfrontationer med hverken lig eller morder. Og “som de sad dér, udmattede med deres forstørrelsesglas, vin, opslagsværker og bøllehatte på hovederne, fremstod de en lille smule som børn”. Colling Nielsen sætter rammerne op for absurde, følelseskolde situationer, som – selv i et fiktivt København – ikke virker helt urealistiske.

I Den danske borgerkrig, får vi fortalt historien om befolkningens opstand mod regeringen og magthaverne som følge af finanskrisen ”tilbage” i de tidlige 2000’er. Fortælleren er en over 450 år gammel rigmand, som oplevede krigen i sine unge dage. Nu lever han evigt af babyfostre, holder sexorgier og snakker med sin 350 år gamle talende border collie. Vampyrhistorien til side, er fortællerens retrospektive erindringer om den tiltagende konflikt i specifikke Københavnske gader – spicet op med lidt ulykkelig kærlighed – rystende og relevant som aldrig før. Børn og unge søger tilflugt i Nørrebrohallen og læser godnathistorier af kogebøger fra før krigen, som var de eventyrfortællinger. Sætter det flygtningesituationen i ubelejligt perspektiv?

Colling Nielsens universer vækker mindelser til fænomenet: The uncanny valley. Begrebet bruges typisk til at beskrive den ubehag, man får ved menneskelignende robotter, som næsten, men ikke fuldstændig, ligner et virkeligt menneske. De skaber et ubehag, de er creepy, noget er off. For jo mere noget ligner et menneske, des større følelsesmæssig tilknytning føler vi. Men når det næsten ligner perfekt – og så alligevel ikke helt – så væmmes vi. Dét er the uncanny valley. Og det er måske også grunden til, at Colling Nielsens verdener er som en klam hånd på skulderen i mørket. Når han maler magtliderlige, toturpornografiske billeder af en dansk, borgerkrigsinficeret verden. Eller når han viser vinsippende overklasseløg, som muntrer sig over de fattiges blodtilsølede lejlighedsopgange. Og når vi pludselig kan genkende os selv og vores samfundsproblemer i historierne, så gør det ondt i selvopfattelsen.

Du keder dig aldrig i Colling Nielsens bizarre leg med vores ellers velkendte virkelighed. I Colling Nielsen-land, gemmer jøder sig i tykke damers numsehuller, ensomme mobbeofre bliver  magnetiske, og rumvæsener kravler ud af fjernsynsapparater i Valby. Ligeså præcise, konceptuelle og socialt kritiske han tekster er, ligeså medrivende, makabre, og ja, ejendommelige er de også. Colling Nielsen er aktuel med den nye udgivelse Det europæiske forår. Hvis man skal tro, hvad man læser, fortsætter han i samme overnaturligt samfundsrevsende spor. Giv dem et skud! Enten elsker du dem, ellers hader du dem.

Photocredit: Sofie Maag

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *